Indlæg

Kærlighed ved første blik

Mit første møde med Soller dalen var kærlighed ved første blik!

Jeg får ofte spørgsmålet hvorfor er det netop i Soller dalen at I har valgt at købe jeres hus. For mig er det helt enkelt – det var kærlighed ved første blik!

Mit første møde med Soller dalen for snart 12 år siden var sammen min mand Gerner, som på daværende tidspunkt var min kæreste. Gerner havde inviteret mig på en forlænget weekend på Mallorca ved Alcudia bugten, hvor han så ofte havde været før. Vi var MEGET forelskede og nød hinandens selskab under sydens sol. En af dagene lejede vi en bil og kørte over bjergene mod Soller dalen – på turen skulle vi naturligvis også opleve at køre med sporvognen fra Soller til Port de Soller. Det var på denne tur det virkelig ramte mig – det var som om verden omkring mig blev malet i alle de dybeste nuancer af blåt og grønt og bjergene steg majestætisk op og omfavnede mig – mit hjerte slog hurtigere, og forelskelsen i min mand gjorde bare hele situationen endnu mere intens. `hvorfor bor vi ikke her – udbryd jeg` og siden den dag er vi kommet i `vores dal´ mindst 4-5 gange om året. Siden har vi som bekendt købt et 400 år gammelt byhus og totalrenoveret det – mere om det i en anden blogpost

Dette første møde med Soller dalen vil altid være indprentet i mit sind som en uforglemmelig kærlighedsaffære med denne fortryllende og unikke del af Mallorca. I dag føler jeg mig mindre som turist og mere som lokal og når jeg kører gennem tunnelen fra fladlandet og synet af dalen rammer mig, trækkes et dybt åndedrag ind, skuldre sænker sig, bjergenes magi og naturens skønhed omfavner mig og jeg mærker en stærk følelse af HJEM